Når mad ikke kun handler om det, du spiser, men også om alt det, du tænker omkring det

Mad fylder naturligt en stor del af vores hverdag. Vi skal spise flere gange om dagen, vælge hvad vi vil spise, handle ind, lave mad og forholde os til mad, når vi er sammen med andre. Men for nogle fylder tankerne om mad mere end selve måltiderne. Det kan være bekymringer om, hvad man må spise, hvad man burde spise, hvad man allerede har spist, og hvad man skal spise senere. Måske oplever du, at du ofte tænker:

Hvad skal jeg spise senere?
Hvor mange kalorier har jeg tilbage?
Jeg burde nok ikke spise det her.
Jeg har allerede spist for meget i dag.
I morgen må jeg tage mig sammen.
Hvis jeg først spiser det, kan jeg ikke stoppe igen.

Når tankerne begynder at fylde meget, kan det være værdifuldt at undersøge dem nærmere. Ikke fordi du nødvendigvis skal tænke mindre på mad, men fordi det kan hjælpe dig med at forstå, hvad dine tanker prøver at fortælle dig – og hvordan de påvirker dig.

Når mad bliver noget, du hele tiden skal tage stilling til

Mange af os har gennem årene tilegnet os en lang række forskellige regler og normer omkring mad. Disse regler kan stamme fra mange forskellige kilder, såsom slankekure, sociale medier, vores familie, officielle sundhedsråd eller vores egne personlige erfaringer og oplevelser. Måske har du i mange år lært, at visse fødevarer er enten “gode” eller “dårlige”, og at det er vigtigt at spise på bestemte tidspunkter af dagen. Måske har du fået at vide, at du skal undgå visse typer mad eller ingredienser, at du skal være meget disciplineret i dine spisevaner, eller at du skal kompensere, hvis du spiser mere, end du oprindeligt havde planlagt. Regler kan give en følelse af struktur, orden og kontrol over vores spisevaner, hvilket kan være en tryghed. Men hvis der bliver for mange regler, kan det føre til, at du konstant går og tænker over, om du gør det rigtige eller følger reglerne korrekt. På den måde kan mad begynde at fylde langt mere mentalt og følelsesmæssigt, end det gjorde tidligere, og det kan påvirke din glæde og spontane tilgang til mad.

Tanker om mad er ikke det samme som et problem

Det er meget vigtigt at kunne skelne klart mellem blot at tænke på mad i dagligdagen og så at have et reelt problem med mad, der påvirker ens liv negativt. Det er nemlig helt naturligt og almindeligt at glæde sig til aftensmaden, at overveje forskellige muligheder for, hvad man skal tage med sig på arbejde, eller at få lyst til helt bestemte retter, som man godt kan lide. Problemet opstår først, når tankerne om mad begynder at fylde meget mere og bliver vedvarende over længere tid, så det føles svært eller næsten umuligt at slippe disse tanker igen.

Hvis du for eksempel:

• ofte tænker på det næste måltid
• bruger meget tid på at planlægge eller regne på mad
• hele tiden vurderer dine egne valg
• bliver urolig, hvis du ikke kan følge dine planer
• har svært ved at spise noget, du ikke havde planlagt
• tænker meget på, om du har spist “for meget”
• ofte overvejer, hvordan du kan kompensere bagefter
• oplever, at mad fylder i situationer, hvor du egentlig gerne ville tænke på noget andet

Det betyder ikke nødvendigvis, at der er noget galt eller forkert. Det indikerer blot, at der muligvis findes et mønster eller en tendens, som kan være værdifuld at undersøge og analysere nærmere for at opnå en bedre forståelse.

Når tankerne begynder at fylde for meget

At kunne genkende enkelte af punkterne ovenfor betyder ikke i sig selv, at du har et problem eller en spiseforstyrrelse. De fleste mennesker kan i perioder være mere optagede af mad, kalorier, vægt eller deres egne valg.
Det, der er vigtigt, er omfanget, hvor længe det står på, og hvilken betydning det har for dit liv.

Hvis tankerne om mad bliver meget intense eller vedvarende, hvis de fylder en stor del af din dag, eller hvis de begynder at påvirke din måde at spise på, dine sociale aktiviteter, dit humør eller din hverdag, er det værd at tage alvorligt.

Det gælder især, hvis tankerne følges af adfærd som at springe måltider over, begrænse mængden eller udvalget af mad markant, faste, overspise med en oplevelse af at miste kontrollen eller forsøge at kompensere bagefter gennem eksempelvis opkast, overdreven motion eller andre former for kompensation.

Så kan der være tale om mere end blot mange tanker om mad. Det kan være tegn på spiseforstyrret adfærd eller en spiseforstyrrelse, som bør vurderes af en fagperson.

Hvis du kan genkende et sådant mønster, eller hvis dine tanker og din adfærd omkring mad påvirker dit liv negativt, er det en god idé at tale med din egen læge. Lægen kan hjælpe med at vurdere situationen og henvise dig videre, hvis der er behov for mere specialiseret hjælp.

Kontrol kan både hjælpe og fylde

Når man ønsker forandring i sit liv, kan kontrol ofte virke som en vigtig støtte og hjælp. Det kan føles trygt at have planer, regler og faste rammer, fordi det gør det nemmere at vide præcist, hvad man skal gøre og hvornår. Disse strukturer kan skabe en form for sikkerhed, som hjælper med at holde styr på tingene. Men kontrol har også en bagside, som man skal være opmærksom på. Jo flere beslutninger du konstant skal træffe om mad og spisemønstre, desto mere mental plads kan maden begynde at fylde i din bevidsthed. Det kan ende med, at du bruger en stor mængde energi på at styre og overvåge dine valg i stedet for blot at kunne være til stede i øjeblikket og nyde nuet uden bekymringer.

Det kan for eksempel være en tanke som: “Jeg må ikke spise det,” som i stedet bliver til: “Jeg tænker hele tiden på, at jeg ikke må spise det.” Nogle gange kan denne måde at tænke på paradoksalt nok gøre netop den mad endnu mere fristende, hvilket kan gøre det sværere at modstå lysten til at spise den.

Når en tanke bliver til en regel

Der er forskel på: “Jeg vil gerne spise mere grønt.” og “Jeg må ikke spise et måltid, hvis der ikke er grøntsager.”

Den første er et ønske eller en prioritet. Den anden er en regel. Regler behøver ikke være dårlige, men det kan være nyttigt at skelne mellem, om du vælger noget, fordi det giver mening for dig, eller fordi du føler dig tvunget til det. Det er en lille forskel, men den kan have stor betydning for, hvordan det opleves at spise.

Når én tanke skaber den næste

Tankerne om mad kommer sjældent helt alene. Ofte fører én tanke til en anden, som så vækker en bestemt følelse, og denne følelse påvirker igen det næste valg, vi træffer omkring mad. På den måde skaber tankerne en sammenhængende kæde af indtryk og beslutninger, der tilsammen former vores spisevaner og måder at forholde os til mad på.

For eksempel: “Jeg har spist mere, end jeg havde planlagt.” → “Så er dagen ødelagt.” → “Jeg kan lige så godt spise, hvad jeg har lyst til.” → “I morgen vil jeg være meget mere disciplineret.” → Næste dag starter med endnu flere regler.

På den måde kan en enkelt oplevelse ende med at få en betydeligt større vægt og betydning, end selve måltidet i sig selv oprindeligt havde. Det betyder ikke nødvendigvis, at den første tanke eller reaktion er forkert eller fejlagtig, men det kan være særdeles værdifuldt og givende at være opmærksom på og observere, hvilke tanker og følelser der følger efter den første umiddelbare vurdering.

Måske handler det ikke om mere kontrol

Når mad kommer til at fylde meget i ens liv, kan den naturlige og umiddelbare reaktion ofte være at forsøge at få endnu mere kontrol over situationen. Det kan betyde, at man indfører flere regler for sig selv, laver mere detaljeret og omfattende planlægning, og prøver at styre alt omkring madindtagelsen endnu strammere end før. Men hvis det netop er følelsen af kontrol, der fylder aller mest i ens tanker og hverdag, er det ikke sikkert, at mere kontrol faktisk vil være løsningen på problemet.

Nogle gange kan det være endnu mere relevant at stille spørgsmålet: Hvor meget plads skal mad egentlig fylde i mit sind og mine tanker i løbet af dagen? Det betyder ikke, at du skal være ligeglad eller uopmærksom over for, hvad du spiser, men snarere at mad kan indgå som en naturlig og harmonisk del af din hverdag uden konstant at kræve eller dominere din opmærksomhed og fokus.

Fra kontrol til bevidste valg

Et bevidst valg og et kontrolleret valg kan udadtil se fuldstændig ens ud, selvom de er meget forskellige i deres grundlag. For eksempel kan du vælge ikke at spise et stykke kage. Men hvorfor tager du denne beslutning? Måske er det, fordi du faktisk ikke har lyst til kage lige nu, eller fordi du foretrækker at spise noget andet, der føles mere tiltalende. Det kan også være, at du ved, at kagen vil gøre dig utilpas bagefter, eller måske føler du, at du ikke må spise det, fordi du har sat visse regler for dig selv. Selvom handlingen – altså at lade være med at spise kagen – ser ens ud udefra, kan oplevelsen og motivationen bag valget være helt forskellig. Derfor er det ikke altid selve valget, der kan fortælle os noget dybt om vores forhold til mad og vores følelser omkring det.

Nogle gange er det grunden bag valget, der er interessant.

Hvad kan du lægge mærke til hos dig selv?

Hvis du oplever, at dine tanker ofte kredser om mad og madvalg, kan det være en god idé at prøve at være mere opmærksom på, præcis hvornår og i hvilke situationer det sker. Det kan hjælpe dig med at forstå mønstrene i dine tanker bedre.

Er det:

• når du er sulten?
• når du er træt?
• når du er stresset?
• når du har spist noget, du havde besluttet dig for ikke at spise?
• når du forsøger at følge en bestemt kost?
• når du er sammen med andre?
• når du keder dig?
• når du tænker på din vægt?
• eller næsten hele tiden?

Der findes ikke et enkelt eller entydigt svar, som passer til alle situationer. Det mest interessante og givende er at tage dig tid til at opdage og forstå dit helt eget unikke mønster.

Det handler ikke om at slippe alle tanker om mad

Målet er ikke at opnå et liv, hvor mad aldrig nogensinde fylder i dine tanker eller optager din opmærksomhed. Det ville hverken være særlig realistisk at forvente eller ønskværdigt at leve på den måde. Mad skal fortsat planlægges omhyggeligt, tilberedes med omtanke, spises med nærvær og ikke mindst nydes som en vigtig del af livet og hverdagen.

Spørgsmålet er snarere: Har jeg et sundt og balanceret forhold til mad, hvor jeg kan være fuldt bevidst om mine valg uden hele tiden at skulle overvåge eller kontrollere dem? Det handler om en anden måde at anskue hele situationen på. Det betyder ikke, at jeg skal have mindre opmærksomhed på mad for enhver pris, men snarere at jeg oplever en større frihed og fleksibilitet i den opmærksomhed, som jeg aktivt vælger at give til min kost og mine spisevaner.

Hvis du kan genkende det

Du behøver slet ikke at tage en endelig beslutning om, hvad du ønsker at ændre endnu. Start i stedet med at være opmærksom på en konkret situation, hvor mad fylder mere i dine tanker og opmærksomhed, end du egentlig havde ønsket eller planlagt.

Spørg dig selv:
Hvad er det præcist, jeg tænker på lige nu i dette øjeblik?
Hvilke regler, normer eller forventninger ligger skjult bag mine tanker og styrer dem?
Hvad er det, jeg egentlig forsøger at opnå ved at have disse tanker?
Hvordan påvirker disse tanker mig følelsesmæssigt og mentalt i min hverdag?
Og det aller vigtigste: Gør disse tanker mig en reel tjeneste ved at hjælpe mig fremad, eller spilder de bare unødvendigt min værdifulde mentale energi og fokus?

Du behøver ikke at finde det endelige svar med det samme. Det vigtigste er, at du allerede har taget det første og meget betydningsfulde skridt ved at opdage og erkende mønstret. Denne indsigt er en væsentlig del af processen og kan hjælpe dig videre fremad.

Læs videre

Hvis du ofte oplever, at tanker om mad fører til dårlig samvittighed, kan du læse guiden:

Skal jeg have dårlig samvittighed over det, jeg spiser?

Her kan du arbejde mere konkret med, hvad der sker, når en bestemt situation omkring mad udløser dårlig samvittighed, og hvordan du kan håndtere disse følelser konstruktivt.

Kilder og videre læsning

• Sundhed.dk – Lægehåndbogen: Spiseforstyrrelser
• Sundhed.dk – Patienthåndbogen: Spiseforstyrrelser
• Westenhoefer et al. (2013): Cognitive and weight-related correlates of flexible and rigid restrained eating behaviour
• O’Connell et al. (2005): The impact of caloric preloading on attempts at food and eating-related thought suppression
• Erskine & Georgiou (2010): Effects of thought suppression on eating behaviour in restrained and non-restrained eaters