Skal jeg have dårlig samvittighed over det, jeg spiser?

En guide til at undersøge dårlig samvittighed omkring mad

Måske har du oplevet at spise noget, du egentlig havde besluttet dig for ikke at spise.

Måske et stykke kage. En håndfuld chips. Fastfood. Mere, end du havde planlagt. Eller noget, du allerede havde besluttet ikke skulle være en del af din dag. Bagefter kommer tanken:

“Det skulle jeg ikke have gjort.”
Måske følges den af dårlig samvittighed, skuffelse eller en følelse af, at du har ødelagt noget. Men hvad nu, hvis den dårlige samvittighed ikke nødvendigvis fortæller dig, at du har gjort noget forkert?
Hvad nu, hvis den i stedet fortæller dig noget om dine tanker og regler omkring mad?

Det er det, vi skal undersøge.

Først: Hvad betyder “dårlig samvittighed” egentlig?

Dårlig samvittighed kan føles som en reaktion på det, du har spist.
Men følelsen opstår ikke nødvendigvis på grund af selve maden.
Der kan være noget imellem:

Det, du spiser → din tanke om det → din følelse

Et eksempel kunne være:
Jeg spiser et stykke kage.
Tanke: “Jeg burde have ladet være.”
Følelse: Dårlig samvittighed.

Det betyder ikke, at dine tanker er forkerte.
Men det betyder, at det kan være interessant at undersøge dem.
Du behøver ikke finde et svar endnu. Bare undersøg situationen.

Trin 1: Stop op et øjeblik

Næste gang du mærker dårlig samvittighed efter at have spist, så prøv om du kan fjerne fokus fra dette. Lad ikke denne følelse styre dine handlinger eller dit humør.

Lad være med at:

springe næste måltid over
beslutte dig for at spise mindre resten af dagen
træne for at kompensere
love dig selv, at “i morgen bliver anderledes”
konkludere, at dagen er ødelagt

Stop bare op.

Spørg dig selv:
Hvad er det præcis, jeg har dårlig samvittighed over?

Er det selve maden?
Mængden?
At du spiste uden at være sulten?
At du brød en regel?
Eller noget helt andet?

Trin 2: Undersøg reglen

Dårlig samvittighed hænger ofte sammen med en regel.

Det kan være en regel, du selv har lavet, eller noget du har taget med dig fra tidligere erfaringer med kost, vægttab eller mad.

Måske lyder reglen sådan:

“Jeg må ikke spise slik.”
“Jeg skal holde mig fra fastfood.”
“Jeg må kun spise det i weekenden.”
“Jeg skal kunne kontrollere mig selv.”
“Hvis jeg vil nå mit mål, skal jeg være mere disciplineret.”
“Jeg har været god hele dagen, så jeg må ikke ødelægge det nu.”

Prøv at spørge:

Er der en regel, jeg føler, at jeg har brudt?

Hvis du ikke kan finde en bestemt regel, er det også helt okay.
Måske handler følelsen om noget andet.

Trin 3: Undersøg tanken

Prøv nu at se på den tanke, der kom sammen med den dårlige samvittighed.

For eksempel:
“Jeg har ødelagt det.”

Men hvad betyder “ødelagt det” egentlig?
Hvad er det, der er blevet ødelagt?
En enkelt situation ændrer ikke automatisk hele din indsats.

Et enkelt valg behøver heller ikke fortælle dig, hvordan resten af dagen, ugen eller dit forløb kommer til at se ud.

Prøv derfor at gøre tanken mere konkret:
Hvad skete der faktisk?
og
Hvad fortæller jeg mig selv, at det betyder?
De to ting er ikke nødvendigvis det samme.

Trin 4: Se på det, der sker bagefter

Den dårlige samvittighed bliver først rigtig interessant, når du ser på, hvad den fører til.
Måske bliver du mere restriktiv.
Måske forsøger du at kompensere.
Måske begynder du at tænke endnu mere på mad.

Måske tænker du:
“Nu har jeg allerede ødelagt det, så kan det også være lige meget.”

Og så fortsætter du med at spise.
Det kan skabe et mønster:

regel → brud på regel → dårlig samvittighed → forsøg på at rette op → endnu mere fokus på mad

Hvis du genkender det, er det ikke nødvendigvis fordi, du mangler disciplin.
Det kan være værd at undersøge, om selve reglen også er med til at påvirke det mønster, du oplever.

Trin 5: Skift spørgsmålet

I stedet for:
“Var det forkert, at jeg spiste det?“
kan du prøve:
“Hvad kan jeg lære af det, der skete?”

Det giver nogle helt andre muligheder.
Måske opdager du:

Jeg var meget sulten.
Så er det måske din sult, der er interessant.
Jeg havde faktisk lyst til det og nød det.

Så kan du undersøge, hvordan du har det med at spise noget, bare fordi du har lyst.
Jeg spiste, fordi jeg var frustreret.
Så kan du undersøge, hvad der skete lige før.
Jeg havde egentlig ikke lyst, men spiste det alligevel.

Så er det måske dét, du gerne vil forstå bedre.
Jeg har faktisk ikke noget problem med situationen. Jeg fik bare dårlig samvittighed, fordi jeg havde en regel om, at jeg ikke måtte.

Så er det måske reglen – ikke maden – der er værd at kigge nærmere på.
Målet er at forstå dit mønster lidt bedre.

En vigtig forskel

At undersøge din dårlige samvittighed betyder ikke, at alle madvalg automatisk er gode valg.

Du kan godt opdage:
“Det her valg fungerede ikke særlig godt for mig.”
uden at konkludere:
“Jeg gjorde noget forkert.”

Den forskel er vigtig.
For hvis du kan se et valg som information, kan du bruge det.
Du kan spørge:

Hvad vil jeg gerne gøre næste gang?
Uden først at skulle straffe eller kontrollere dig selv.

Prøv dette nu

Tænk på en situation fra den seneste tid, hvor du fik dårlig samvittighed over noget, du spiste.

Skriv kort ned:

1. Hvad skete der?

Beskriv situationen uden at vurdere den.

2. Hvad tænkte jeg?

Hvad sagde du til dig selv?

3. Hvilken regel lå måske bag?

Hvad følte du, at du havde gjort forkert?

4. Hvad skete der bagefter?

Hvad gjorde den dårlige samvittighed ved dit næste valg?

5. Hvad kan jeg lære?

Ikke:
“Hvad skal jeg gøre bedre?”

Men:
“Hvad har jeg fået øje på?”

Hvis du vil undersøge mere

Du behøver ikke løse noget endnu.
Hvis du opdager et mønster, du gerne vil forstå bedre, kan du bruge arbejdsarket Fra tanke til handling.

Her kan du undersøge en konkret situation fra start til slut og se sammenhængen mellem situation, tanke, følelse/krop, handling og effekt/læring.
Det kan være en god måde at gå fra:
“Jeg får dårlig samvittighed over mad.” til:
“Jeg kan se, hvad der sker, når jeg får dårlig samvittighed.”

Hent arbjedsarket

Det vigtigste at tage med

Dårlig samvittighed er ikke nødvendigvis et tegn på, at du har spist forkert.
Den kan være et tegn på, at der er tanker, regler eller forventninger omkring mad, som påvirker, hvordan du har det med det, du spiser.

Du behøver ikke ændre dem med det samme.
Start med at opdage dem.

For når du forstår, hvad der sker, bliver det lettere at finde ud af, hvad du faktisk gerne vil arbejde videre med.