Hvem ved, at jeg skal opereres?

En guide til at finde ud af, hvem du vil dele din operation med – og hvad du har brug for fra dem

Når du skal gennemgå en fedmeoperation, kan det være svært at vide, hvem du skal fortælle det til. Nogle fortæller det til næsten alle. Andre fortæller det kun til deres nærmeste. Begge dele kan være helt fint. Der findes ikke en rigtig mængde mennesker, der skal vide det.

Det vigtigste er, at du selv kan stå inde for, hvem der ved det, og hvorfor du har valgt at fortælle dem det. Du behøver heller ikke vide på forhånd, præcis hvad du vil sige.

Denne guide hjælper dig med at undersøge dine relationer og finde ud af, hvem du gerne vil have med omkring dig før, under og efter operationen.

Først: Du bestemmer, hvem der skal vide det

Din operation er personlig. Det betyder også, at du selv bestemmer:

hvem du fortæller det til
hvornår du fortæller det
hvor meget du fortæller
hvad du ikke ønsker at fortælle
hvordan du gerne vil tale om det

Du skylder ikke andre en forklaring på dit valg. Det kan dog være en fordel at tænke over det på forhånd. Ikke fordi du skal have den perfekte samtale. Men fordi det kan være lettere at træffe et bevidst valg, når du allerede har tænkt over, hvad du har brug for.

1. Hvem er en del af din hverdag?

Start med at tænke på de mennesker, du har omkring dig. Det kan være:

Tæt på dig

partner
børn
forældre
søskende
andre nære familiemedlemmer

Din øvrige hverdag

venner
kolleger
studie eller arbejde
andre mennesker, du ser regelmæssigt

Andre relationer

mennesker, du normalt ikke ser så ofte
familie, du kun møder ved særlige lejligheder
andre, som kan få betydning for din hverdag efter operationen

Du behøver ikke beslutte endnu, hvem der skal vide det. Men forsøg at lave et overblik.

Prøv dette

Skriv 5–10 personer ned, som betyder noget i din hverdag.
Ved siden af hver person kan du skrive:

Hvad betyder denne person for mig?

Hvor tæt er vi?

Hvor meget kontakt har vi i hverdagen?

2. Hvad har jeg brug for fra andre?

Det er let at tænke:

“Jeg fortæller det til min familie, så kan de støtte mig.”

Men støtte kan betyde mange forskellige ting. Måske har du brug for, at nogen:

lytter uden at komme med råd
hjælper med praktiske ting
respekterer dine valg
giver dig ro
spørger, hvordan du har det
hjælper dig med at holde fast i dine egne beslutninger
ikke kommenterer på din mad eller dine portioner
giver dig plads, når du har brug for det

Og måske er der nogen, du ikke ønsker hjælp fra. Det er også relevant information.

Spørg dig selv:

Hvem føler jeg mig tryg ved?

Hvem kan jeg tale åbent med?

Hvem respekterer normalt mine grænser?

Hvem bliver let bekymret eller vil gerne løse ting for mig?

Hvem vil jeg gerne have tæt på, hvis noget bliver svært?

3. Hvor meget vil jeg fortælle?

At fortælle nogen, at du skal opereres, betyder ikke nødvendigvis, at de skal kende alle detaljer. Du kan selv vælge niveauet.

Niveau 1 – Det helt korte

“Jeg skal have en fedmeoperation.”

Det kan være nok.

Niveau 2 – Lidt mere

“Jeg skal have en fedmeoperation, fordi jeg har besluttet, at det er den vej, jeg vil gå. Jeg er i gang med at forberede mig.”

Niveau 3 – Den dybere samtale

Du kan vælge at fortælle mere om:

hvorfor du har valgt operationen
hvad du håber, den kan hjælpe dig med
hvad du er spændt på
hvad du er bekymret for
hvordan du gerne vil have støtte

Der er ingen regel om, at du skal vælge samme niveau med alle.

Du kan godt fortælle meget til én person og næsten ingenting til en anden.

4. Hvad hvis andre reagerer anderledes, end jeg håber?

Når du deler en stor beslutning, kan reaktionerne fra dine omgivelser være vidt forskellige. Hvor én person oprigtigt glæder sig på dine vegne, kan en anden reagere med bekymring, og en tredje kan bombardere dig med spørgsmål, mens andre måske forblive målløse. Det er vigtigt at huske, at en umiddelbar reaktion sjældent er et udtryk for, om vedkommende støtter dig eller ej. Bekymring bunder ofte blot i omsorg, og uforståenhed kan skyldes, at de blot har svært ved at sætte sig ind i dit valg. Du behøver ikke at tage ansvar for eller forsøge at fikse andres reaktioner her og nu.

Du kan godt give plads til deres bekymring og samtidig holde fast i, at beslutningen er din.

5. Hvad vil jeg gerne have, at andre forstår?

Det kan være en hjælp at formulere det for dig selv først.

Færdiggør sætningerne:

Det vigtigste, jeg gerne vil have andre til at forstå, er:

Jeg har mest brug for, at de:

Noget, jeg ikke har brug for, er:

Noget, jeg ikke ønsker kommentarer til, er:

Hvis jeg bliver usikker, vil jeg gerne kunne tale med:

Når du sætter en grænse

Det kan føles svært at sige fra, især over for mennesker, du holder af. Du behøver ikke gøre det hårdt eller forklare dig i detaljer. Du kan eksempelvis sige:

“Jeg vil gerne fortælle dig om det, men jeg har ikke brug for råd lige nu.”

“Jeg vil gerne have, at vi kan tale om andet end operationen.”

“Jeg vil helst selv bestemme, hvor meget jeg spiser.”

“Jeg ved godt, at du spørger, fordi du bekymrer dig, men kommentarer om min vægt hjælper mig ikke.”

“Hvis jeg får brug for hjælp, skal jeg nok sige til.”

Det handler ikke om at skubbe mennesker væk. Det handler om at gøre det tydeligere, hvordan de kan være en del af din hverdag på en måde, der fungerer for dig.

Din lille plan

Nu har du undersøgt, hvem der er omkring dig, hvad du har brug for, og hvor meget du ønsker at dele. Prøv at lave din egen lille plan.

Jeg vil fortælle det til:

1. ______________________________

2. ______________________________

3. ______________________________

Måske fortæller jeg det senere til:

Fra de mennesker, jeg fortæller det til, håber jeg især på:

Noget jeg gerne vil være tydelig omkring:

Prøv dette nu

Vælg én person, som du overvejer at fortælle det til.

Skriv tre ting:

Hvad vil jeg gerne fortælle personen?

Hvad har jeg brug for fra personen?

Er der noget, jeg ikke ønsker at tale om?

Du behøver ikke tage samtalen i dag. Første skridt kan bare være at vide, hvad du selv gerne vil sige.

Husk

Det er helt op til dig, hvem der skal kende til din operation. Du bestemmer selv, hvad du vil dele, og hvornår du vil dele det – og det er helt naturligt, hvis dine behov ændrer sig undervejs. Det, der føles rigtigt før indgrebet, er ikke nødvendigvis det samme som bagefter. Det vigtigste er ikke at please andre eller finde den perfekte facon, men derimod at mærke efter, hvad der skaber tryghed og ro for netop dig.